30 brandfolk i aktion for at slukke brand i værksted

Politiet fik anmeldelsen om brand på Strandvangen kort før klokken ni.

Politiet fik anmeldelsen om brand på Strandvangen kort før klokken ni.

Foto: Britt Nielsen

Flere brandstationers samarbejde bestod sin prøve, da der var brand i et smedeværksted.

Det var et værksted, som tilhører Vestforbrænding, og som ligger bag genbrugspladsen i Frederikssund på Strandvangen, der var brand i. Anmeldelsen kom klokken 8.51 tirsdag morgen.

Da de første brandbiler ankom, stod bygningen i kraftig brand, og derfor blev indsatsen hurtigt udvidet. Mørk røg stod op og kunne ses i et større område.

Udover biler fra Frederikssund Brandstation, var der også biler fra Jægerspris, Stenløse og Hillerød. Derudover var der støtte fra de frivillige fra Station Holmen med drone og Station Farum med det, der hedder en slangetender.

I alt var 30 mand i gang med brandslukningen, og relativt hurtigt kom branden under kontrol og blev slukket.

Allerede efter under en time dæmpede røgen af, og efter et par timer kunne station Frederikssund overtage og sørge for efterslukning.

Det er nu op til politiet at finde ud af, hvorfor branden opstod.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...