Lad mig starte med at udtrykke glæde over, at Gladsaxe kommune har løftet lønnen på de to vigtige medarbejdergrupper, Pædagoger, SSH(Social-og Sundhedshjælpere) og SSA(Social-og Sundhedsassistenter) - det var tiltrængt.

I årevis har Gladsaxe kommune ligget “væsentlig lavere”(forvaltningens egne ord) på lønniveauet, til særligt de to grupper af medarbejdere, sammenlignet med vores nabokommuner, Herlev, Lyngby-Taarbæk, Gentofte og Furesø.

Det har sandsynligvis haft betydning, for de problemer vi har med rekruttering og fastholdelse af kompetent arbejdskraft på de to områder. Udmøntningen af lønløftet er derfor bestemt et skridt i den rigtige retning.

Men inden at byrådspolitikerne i Socialdemokratiet, Venstre og SF får pudset glorien alt for hårdt, er det vigtigt at fortælle, at lønløftet ikke har placeret Gladsaxes Pædagoger og SOSU’er på lønniveau med vores nabokommuner.

Bedst ser det ud for Pædagogerne, der efter lønløftet vil ligge cirka 1.200 kroner under et gennemsnit af nabokommuner, hvor det før var 12.000 kroner - altså tæt på niveauet i andre kommuner.

Knap så godt ser det ud for vores SOSU-ansatte:

SSA’er vil efter lønløftet ligge på cirka 16.000 kroner under gennemsnittet, før var beløbet cirka 36.000 kroner. SSH’ere vil efter lønløftet ligge på cirka 22.500 under gennemsnittet, før var beløbet cirka 41.300 kroner.

Kompetent og faglig forsvarlig pasning af vores børn er vigtig - børn er vores guldklumper, vores fremtid - derfor skal vi naturligvis kunne rekruttere de bedste pædagogiske kompetencer til opgaven.

Men skylder vi ikke også vores ældre samme faglige og kompetente indsats, til deres behov for hjælp?

Føler vores SOSU-medarbejdere sig anerkendt for deres indsats, når de fortsat oplever denne skævhed i lønvilkår?

Målet må være at få udlignet de store løngab der fortsat er, når lønløftet er udmøntet - det skal vi kunne leve op til som en stor velhavende kommune.