Rema 1000 i stationscenteret lukker

Når Rema 1000 flytter, flytter Nicolas Lund med som købmand for butikken.

Når Rema 1000 flytter, flytter Nicolas Lund med som købmand for butikken.

Foto: Rema 1000

Lørdag den 2. august er absolut sidste chance for at handle i Rema 1000 i Hvidovre Stationscenter. Den dato lukker butikken nemlig.

En trøst er det så måske, at en splinterny Rema 1000 åbner meget kort derfra torsdag den 14. august kl. 8 - på adressen Kløverprisvej 2 og fortsat med Nicolas Lund som købmand.

53-årige Nicolas Lund har stået i spidsen for Rema 1000 i Hvidovre Stationscenter siden marts - og har i øvrigt mere end 20 års erfaring inden for branchen, hvoraf han har tilbragt størstedelen af årene som butikschef i henholdsvis Salling Group, Jysk og Mad&Vin i Magasin.

Skal nyindrette lokalerne

Inden Nicolas Lund kan klippe snoren og byde kunderne velkommen på Kløverprisvej, skal lokalerne have en overhaling. Blandt andet med nye køle- og frysefaciliteter samt kasselinjer ved butikkens udgang.

- Jeg glæder mig helt vildt til at flytte vores skønne butik i nye lokaler. Mit team og jeg ønsker at give kunderne gode indkøbsoplevelser hver eneste dag. Det vil de nye lokaler i høj grad bidrage til, lyder løftet fra Nicolas Lund i en pressemeddelelse.

Åbningstiderne for den nye butik bliver kl. 7-21.45 alle ugens dage.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...