Nyt i sag om drabsforsøg - 15-årig svensker var bestilt til opgaven

Tre anholdt i drabsforsøgssag: 15-årig svensker mistænkt for bestillingsdrab i Danmark.

En 15-årig svensker er ved Retten i Lyngby blevet anholdt for forsøg på, hvad der er politiet mistænkes for at være et bestillingsdrab.

En 15-årig svensker er ved Retten i Lyngby blevet anholdt for forsøg på, hvad der er politiet mistænkes for at være et bestillingsdrab.

Foto: Arkiv

Tidligt onsdag eftermiddag kom det frem, at tre personer var i grundlovsforhør ved Retten i Lyngby, anholdt i en sag om drabsforsøg og ulovlig våbenbesiddelse. Nu er der nyt i sagen. 

Den Korte Version
  • Tre personer er anholdt i en sag om drabsforsøg og ulovlig våbenbesiddelse i Danmark.
  • En 15-årig svensk dreng er mistænkt for at være bestilt til at udføre et drab.
  • Den 15-årige blev anholdt i Værløse med en skarpladt pistol og en elcykel.
  • NSK advarer mod fænomenet bestillingsdrab og har fokus på at forhindre dem.
  • To alvorlige anholdelser af unge svenskere i Værløse er sket inden for kort tid.
Dette resumé er genereret af kunstig intelligens og kvalitetssikret af journalister.

Ifølge en pressemeddelelse fra National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) er de anholdte en 15-årig svensk dreng, en 27-årig mand med syrisk statsborgerskab og en 28-årig dansk mand. De blev alle anholdt i går, tirsdag den 1. juli.

Den 15-årige svensker blev anholdt i en lejlighed i Værløse, hvor politiet også fandt en skarpladt pistol og en elcykel. NSK formoder, at den 15-årige er blevet bestilt til at udføre et drab, og han er nu blevet varetægtsfængslet for drabsforsøg på et ukendt mål i Danmark.

Den 27-årige syrer, der bor i Danmark, men altså har syrisk pas, og den 28-årige dansker fik efter grundlovsforhøret deres anholdelse opretholdt i tre gange 24 timer.

Advarer mod bestillingsdrab

NSK har tidligere advaret mod fænomenet bestillingsdrab, på engelsk 'Violence as a service'. Senest på et pressemøde den 19. juni. I forlængelse af pressemødet lyder det i eftermiddagens pressemeddelelse fra vicepolitiinspektør i NSK, Lars Feldt-Rasmussen:

- Vi mener, hvad vi sagde. Vi holder øje med, hvad der foregår, og vi har et massivt fokus på både at forhindre, at de her drabsforsøg bliver ført ud i livet og at komme efter gerningsmændene.

To episoder i Værløse

På pressemødet den 19. juni kom det også frem, at man i maj måned i år havde anholdt en 14-årig svensk dreng, ligeledes på en adresse i Værløse. Også den 14-årige svensker, der blev sendt retur til de svenske myndigheder, var ved anholdelsen i besiddelse af et skarpladt våben.

Sjællandske Nyheder har været i kontakt med NSK for at høre yderligere ind til sagen, blandt andet for at høre, hvad man skal lægge i, at der er fundet to så alvorlige anholdelser sted i Værløse inden for kort tid.

NSK oplyser dog, at man af hensyn til den videre efterforskning ikke kan oplyse yderligere på nuværende tidspunkt.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...