- Adddr.
- Det er jeg glad for, at jeg først får at se efter, jeg har været i.
Sådan er reaktionen hos stribevis af unge i badesøen på Roskilde Festival, da Sjællandske Nyheder præsenterer dem for en viden, mange af dem gerne ville have været foruden.
De er nemlig ikke helt alene, når de springer i vandet.
Til hverdag bor der nemlig kæmpestore maller, der bevæger sig rundt på bunden af søen.
- De største er lige nu omkring 40 kilo, og de kan have et hoved i munden. Men de er ret sky og bevæger sig nok væk, når der er badegæster, lyder det fra Badesøens Madbod, da Sjællandske Nyheder opsøger dem for at få opklaret, om det virkelig er rigtigt, at de gigantiske maller, der kan blive op til 135 kilo, er at finde i badesøen.
- Det er rigtigt. Faktisk er de kun der, lyder konstateringen.

Følg med hver dag direkte fra Roskilde Festival
- Vi har sendt et større hold til Roskilde Festival, hvor vi hver dag er til stede både på festivalpladsen og i campingområderne.
- Du kan følge med LIVE her hver dag i video, billeder og ord, ligesom du kan læse en masse nyheder fra festivalen løbende på vores festival-side 'Roskilde Festival 2025'.