11 og 14 års fængsel lyder dommen på til Jimmi Lillelunds 28-årige nevø og 61-årige svoger i sagen om drabet på Jimmi Lillelund.
Det er Retten i Roskilde kommet frem til fredag eftermiddag.
Årsagen til forskellen i hvor mange år de to skal i fængsel skal findes i, at Emil Nielsen allerede har afsonet tre år i en narkodom, en dom han fik efter at drabet på Jimmi Lillelund blev begået.
Senioranklager Andreas Dahl argumenterede for, at dommen som udgangspunkt skulle være på 16 år for dem begge.
Advokaten for den 61-årige svoger argumenterede inden strafudmålingen for, at hans klient skulle have 13-14 års fængsel, imens forvareren for nevøen samlet set nåede frem til, at hans klient ikke burde få mere end 8-9 års fængsel.
Det gjorde han blandt andet med henvisning til, at der var et klar forhold mellem de to dømt, som fastlægger hvem af de to, der var den bestemmende part.
De to dømt har allerede siddet varetægtsfængslet i næsten 11 måneder