388 studenter blev sunget ind - efter Alberte-fællessang strømmede de ud i studentervognene

388 studenter fik deres eksamensbevis til translokation på Birkerød Gymnasium

388 studenter fik deres eksamensbevis til translokation på Birkerød Gymnasium

Foto: Birkerød Gymnasium

Til tonerne af Birkerød Gymnasiums translokationshymne 'This Is The Day', som blev sunget af gymnasiets lærerkor, marcherede årets 388 studenter ind i Birkerød Multihal.

Her kunne de hueklædte unge høre rektor Claus Campeotto byde velkommen. Efter en fællessang var det så tid for rektoren til at levere årets translokationstale.

I talen roste rektoren eleverne for deres vedholdenhed gennem henholdsvis to og tre udfordrende år og opfordrede dem til at være åbne for det næste kapitel i deres liv – og til at stole på sig selv og deres egen dømmekraft i en verden præget af usikkerhed.

Efter rektors tale var det tid til årets studentertale, som Anna Ebro Bindslev fra 3k stod for. 

Legater og sportstrofæer blev uddelt til de mange elever, der har udmærket sig i løbet af deres år på gymnasiet. Legaterne var for alt fra akademisk udmærkelse til årets kammerat.

Den store finale var selvsagt uddelingen af eksamensbeviserne, der blev akkompagneret af tonerne til The Beatles. Til slut var der fællessang til Albertes Lyse Nætter, inden studenterne strømmede udenfor, hvor de mange studentervogne holdt klar og ventede til at tage dem ud på rundtur. 

Samtlige studentervogne kørte igen i år forbi Majpladsen i Birkerød centrum, hvor studenterne hånd i hånd tog sig en kort dans om majstangen, inden de kørte videre ud i sommervarmen med de røde, blå og internationale huer på.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...