Sommerferien behøver hverken at være kedelig eller dyr. I uge 31 tilbyder Gladsaxe Kommune gratis og lokale aktiviteter for børn og unge, hvor både bevægelse, fællesskab og sommerstemning er i fokus.
Lørdag den 2. august inviterer Gladsaxe Yetis til en rulleskøjtefest på Gladsaxe rullehockeybane fra kl. 10.00 til 12.00. Arrangementet er en del af Gladsommer og henvender sig til alle børn og unge, der har lyst til at stå på rulleskøjter. Det foregår i krydset ved Isbanevej og Gladsaxevej med indgang fra Isbanevej ved busstoppestedet.
Deltagerne skal selv medbringe rulleskøjter, hjelm og gerne knæ- og albuebeskyttere samt en drikkedunk. Der vil dog være et mindre antal rulleskøjter og beskyttelsesudstyr til udlån, så også børn uden eget udstyr kan være med. Af sikkerhedshensyn aflyses aktiviteten ved regn eller blæst samt ved færre end fem tilmeldte.
Hvis du har spørgsmål eller vil høre mere om Gladsaxe Hockey, så kontakt klubben på hej@gladsaxehockey.com eller Gladsommertræner Jon direkte på mobil 22479702
Streetfodbold
For fodboldinteresserede arrangeres der streetfodboldturnering i Værebro Park mandag, onsdag og fredag kl. 12.00-15.00. Her kan børn fra 2. til 9. klasse deltage i 3-mands kampe, hvor holdene blandes for at sikre jævnbyrdige opgør. Turneringen spilles på asfalt, og deltagerne opfordres derfor til at tage gummisko på. Mødestedet er beboerhuset på Værebrovej 72 i Bagsværd.
Faste sommeraktiviteter
Gladsaxe kommunes biblioteker og idrætscentre arrangerer aktiviteter i sommerferien med tiltag for børn i alle aldre. Fra 13. juni til 16. august kan børn mellem seks og 15 år deltage i Sommerbogen.
For børn fra nul til syv år tilbydes Billedbogsbingo.
Fra 7. juli til 8. august vises der kortfilm for børn mellem tre og seks år i Bibliografen Bagsværd. Film vises på hverdage kl. 10.30 og varer cirka 30 min. Samtidig tilbyder Bibliografen i uge 27 til 32 højtlæsning og en kreativ aktivitet for børn mellem seks og 12 år hver torsdag. Uge 31 vises programmet Bad Guys 2 kl. 13.30-15.00 på samme sted.
Gladsaxes fem biblioteker har åbent som normalt, og besøgende kan kombinere et biblioteksskabt besøg med en tur på legeplads. Der er desuden aktiviteter ved friluftsbadet i Cafehaven, hvor der er livreddere fra kl. 10.00 til 16.00. Ilbjerg Have tilbyder også leg med havespil, bobspil og kridt, mens Mørkhøj Bibliotek arrangerer en skattejagt for børn mellem fire og 10 år.