- Det er nu, at naturen er på sit højeste, siger Tine Nord Raahauge, der er naturskoleleder ved Slagelse Naturskole. Omkring hende er alle træer sprunget ud, og blomsterne står i flor. Selvom de fleste nyder naturen netop nu, har sommeren i fortiden haft en livsafgørende betydning. For når alt er på sit højeste, er det også tid til at samle til forråd.
Midsommer og sankthans er den årlige påmindelse om fordums tid, hvor man afbrændte hekse på bålet. I dag ved man, at de, der fra 1540 og frem til 1693 blev stemplet og brændt som hekse måske mest af alt beskæftigede sig med medicin fra naturen.
- Tine Nord Raahauge fra Slagelse Naturskole deler skovens gamle traditioner og advarer mod farlige planter.
- Midsommer og sankthans minder om fortidens hekseafbrændinger, hvor naturmedicin spillede en rolle.
- Planter som storkenæb og febernellikerod blev brugt til medicinske formål baseret på signaturlæren.
- Hyldebær kræver korrekt tilberedning for at undgå forgiftning, og hyld havde en særlig kulturel betydning.
- Brændenælder blev brugt mod gigt, men effekten var minimal og ikke lægeligt anbefalet i dag.
Dette resumé er genereret af kunstig intelligens og kvalitetssikret af journalister.Dødeligt alvor
Og på en tur rundt i Slagelse Skoleskov ses flere eksempler på, hvad man tidligere har samlet og til næsten enhver plante er en historie tilknyttet.
- Det var dødeligt alvor dengang, at man udnyttede de ting, naturen bød på. Man har hele tiden haft en stor bevidsthed om, at vinteren kommer igen, siger Tine Nord Raahauge.
I en tid, der var præget af overtro, havde man brug for en forklaring, hvis høsten var dårlig eller køerne ikke gav nok mælk. Det samme gjaldt sygdom, og til det benyttede man blandt andet planter.
Hvem er Tine Nord Raahauge?
Tine Nord Raahauge er naturskoleleder ved Slagelse Naturskole. Hun er uddannet naturvejleder og biolog og har med en ph.d.-grad i kvartærzoologi tidligere forsket i hvordan dyr, planter og mennesker levede under og efter istiden. Tine mener at forhistorien kan lære os rigtig meget om vores egen tid, og at vores viden om naturen i fortiden kan hjælpe os, når vi skal forholde os til vigtige problemstillinger, som biodiversitet, klimaproblematikker og menneskets rolle i naturen, i dag.
Tine Nord Raahauge har skrevet om istiden for både børn og voksne. Du kan finde nogle af bøgerne her:
Mammutjægeren – en bog for børn om at være en eventyrlysten dreng i jægerstenalderen, der tager buen i egen hånd:
https://bibliotek.dk/materiale/mammutjaegeren_tine-nord/work-of:870970-basis:29720118?type=billedbog
Tilbage til istiden – en fortælling om en svunden tid hvor store istidsgiganter herskede på jorden, og om et jomfrueligt landskab, der blev formet som vi kender det i dag:
https://www.naturhistoriskmuseum.dk/webshop/natur-og-museum/efter-%C3%A5rstal/tilbage-til-istiden
- Storkenæb er et klassisk eksempel, forklarer Tine Nord Raahauge, mens hun tager fat i den lille blomst.
- Når bladene begynder at visne, bliver de røde. Dengang tolkede man det som, at planten skulle bruges mod blodsygdomme. Det er det, der kaldes signaturlæren, fortæller hun om den kobling man lavede mellem plantens farve og blod.
På denne årstid ville man typisk også samle planter, som man kunne tørre som pulver og benytte i vinterhalvåret. Men man skulle også være forsigtig, for gik det galt, kunne man hurtigt blive stemplet som heks.
Slagelse
Naturskole
En gang om måneden tager Sjællandske Nyheder på tur med Slagelse Naturskole til en snak om, hvad man kan opleve i naturen netop nu. Det kan være om alt lige fra pindsvin og edderkopper til planter og havmiljø. Er der noget, du gerne vil vide mere om? Så kontakt os på slagelse.red@sn.dk.
Selvom de færreste kan udpege enhver plante i skoven, var det noget, man har kunne i langt højere grad tidligere. På den måde kan de enkelte planters historie være med til at fortælle en masse om vores egen fortid.
- Her er en febernellikerod. Navnet afslører jo næsten, hvad man brugte den til, siger Tine Nord Raahauge, og bekræfter, at den naturligvis blev brugt blandt andet mod feber.
Vær opmærksom
Generelt understreger Tine Nord Raahauge, at man skal have respekt for naturens planter. For med årene er bevidstheden om, hvilke planter, der er giftige, ikke længere almen viden.
- Man så det rigtig meget for ti år siden, da alle skulle lave smoothies. Der var flere eksempler på folk, der havde indsamlet hyldebær. Men de indeholder blåsyre, så hvis man drikker sådan en med rå hyldebær, kan jeg love dig for, at der kommer kø til toilettet, siger Tine Nord Raahauge.
- Det er altså serious business at beskæftige sig med planter, for flere af dem er giftige. Den frygt, de fleste har helt instinktivt for svampe, gælder altså også planter.
Hun fortæller, at man skal tilberede hyldebær, så syren fordamper.
Generelt havde hyld en særlig betydning for vores forfædre.
- Man kaldte den for 'fattigmandstræet', fordi alle havde en i nærheden. Og skulle man bruge af træet, skulle man spørge hyldemor om lov, for hun kunne sidde gemt under træet og sørge for en dårlig høst eller andre ulykker, hvis ikke man var ordentlig, siger Tine Nord Raahauge.
Dengang og nu
De fleste i dag har også stiftet bekendtskab med brændenælden. En plante, der både kan bruges til madlavning, men som tidligere også er blevet brugt til vævning og som medicin.
- Man brugte dem mod gigt ved at piske sig selv med en brændenælde på det sted, man var ramt. Og måske var der noget om snakken, siger hun, og fortsætter:
- Brændenælder menes at have en blodfortyndende effekt, så ved at bruge dem, kan man godt have fået en oplevelse af lindring, selvom det bestemt ikke er, hvad lægen ville anbefale i dag, og at der nok har været tale om en minimal effekt.