Endnu engang er Frivilligcenter og Selvhjælp Hørsholm havnet på kommunens forslag til besparelser i budget 2026-29 – denne gang med et foreslået snit på 250.000 kroner. Det lyder måske som en mindre post i det samlede budget, men konsekvensen er stor og vil kunne mærkes rigtig meget – især hos de sårbare. Besparelsen vil nemlig betyde, at stillingen som daglig leder må nedlægges. Uden en professionel ledelse risikerer centret at miste både struktur, kvalitet og adgangen til statslige tilskud, som forudsætter netop det.

Frivilligcenteret er ikke blot en base for frivillige og foreninger – det er et samlingspunkt for professionel støtte, selvhjælpsgrupper, fondsansøgninger, administrativ støtte og netværk for borgere i sårbare livssituationer. Det er her, man som borger kan få hjælp – og som frivillig finde en meningsfuld ramme at engagere sig i. Uden det daglige sekretariat er der meget, der aldrig bliver til noget.

Men det stopper ikke der. Hele det sociale foreningsliv i Hørsholm er i fare. Lokaler som Aktivitetshusene Sophielund og Selmersbo, hvor foreningerne holder til, er også i spil. Og den økonomiske støtte via §18-midler er på vej til at blive beskåret, nærmest helt fjernet – selvom puljen i forvejen er presset af for mange ansøgninger.

Det er et paradoks: Staten kræver, at kommunerne i højere grad samarbejder med civilsamfundet - den lokale frivillige indsats - og løser opgaver uden for det kommunale system. Alligevel foreslås det at skære netop dér, hvor samarbejdet understøttes og udvikles.

I 2019 vedtog Kommunalbestyrelsen ældrepolitikken “Hørsholm hele livet”, hvor det klart fremgår, at Frivilligcenteret skal have de nødvendige ressourcer. Det samme gælder kulturpolitikken, hvor de frivillige fremhæves med varme ord. Men fine formuleringer forpligter. Hvis det ikke skal ende som pæne ord og varm luft, kræver det handling – og prioritering.

Frivilligcenter og Selvhjælp Hørsholm advarer om, at en nedprioritering vil gøre det umuligt at imødekomme fremtidens behov for frivillig indsats. Det vil ramme ikke bare de frivillige, men hele lokalsamfundet.

I sidste ende er det et politisk valg. Men hvis Hørsholm fortsat vil være en kommune, hvor fællesskab, medborgerskab og engagement tages alvorligt – så er der kun én vej: at bakke op om frivilligheden i praksis. Ikke med ord, men med handling.