Et flertal i kommunalbestyrelsen besluttede på det sidste møde inden sommerferien at bidragene til den fælles kystbeskyttelse i Strøby Egede og Strøby Ladeplads skal ske efter et såkaldt 80/20-princip. Det betyder helt konkret, at vi ikke endnu kender de endelige beløb, den enkelte grundejer skal betale, men at vi nu ved, at grundejere, som får direkte nytte af kystbeskyttelsen, skal fordele 80 procent af grundejernes samlede betaling imellem sig, mens grundejere med indirekte nytte af kystbeskyttelsen, skal stå for de resterende 20 procent af grundejernes samlede bidrag. Alt dette sker i øvrigt efter bidrag fra Kystpuljen samt grundbidrag fra alle bidragspligtige er fratrukket.
Kystsikring: De endelige bidrag kendes i efteråret
Mens kommunalbestyrelsen vedtog en principfordeling af regningen for kystbeskyttelsesprojektet i Strøby Egede og Strøby Ladeplads, så vil de konkrete bidrag efter planen først være regnet igennem til fremlæggelse i efteråret.