Lidl åbner sin første butik i Rødovre

Om fjorten dage åbner Rødovres allerførste Lidl, men koncernen håber på, at mange folk fra nær og fjern vil bruge den tyske dagligvareforretning, der blandt andet er kendt for en god bakeoff-afdeling. Foto: Lidl

Om fjorten dage åbner Rødovres allerførste Lidl, men koncernen håber på, at mange folk fra nær og fjern vil bruge den tyske dagligvareforretning, der blandt andet er kendt for en god bakeoff-afdeling. Foto: Lidl

Netop placeringen tæt på Roskildevej, hvor der kører mere end 10.000 biler i døgnet og lige forbi den nye butik, kan gå hen og blive en stor gevinst for Lidl. Beboerne i det attraktive nærområde og pendlere kan svinge ind forbi, parkere på en af de 70 parkeringspladser foran butikken og så videre ind og handle.

Butikschef i den nye butik bliver Mette Mikla, der har været ansat i Lidl i knap ti år. Hun begyndte i Brøndby Strand og har været en tur rundt i det sjællandske med byer, som Helsingør, Jyllinge, Hillerød og Roskilde på bagen. Hun er nu klar til at give kunderne en særlig oplevelse i Rødovre.

”Jeg kan godt lide det pulserede liv, der er i Rødovre. Det er et lidt ukendt territorium for sådan en provinspige som mig, og jeg føler, at jeg bliver rykket en smule tættere på storbyen, og det er fedt. Desuden er det bare en vildt god placering meget centralt i Rødovre by og samtidig tæt på Roskildevej,” fortæller Mette Mikla i en pressemeddelelse, inden hun supplerer.

”I Lidl er vi utrolig stolte af vores prisvindende bakeoff-afdeling og selvfølgelig vores altid friske frugt- og grøntafdeling. Det er vigtigt for mig, at kunderne får en god indkøbsoplevelse med skarpe priser, stort udvalg og ikke mindst god kundeservice,” siger Mette Mikla.

Butikken er en del af et kompleks, hvor der også er lejligheder og ligeledes et nærområde med mange omkringliggende boliger, og udviklings- og ejendomsdirektør hos Lidl, Mads T. Nielsen, ser meget frem til at være med til at forsyne lokalområdet med en ny butik.

”Jeg glæder mig til, at vi kan åbne vores første butik i Rødovre med en superfed beliggenhed, og som ovenikøbet er bygget efter alle kunstens regler. Jeg er sikker på, at vores kunder vil få oplevelsen af at træde ind i en dagligvarebutik af høj kvalitet og moderne indretning, hvor de bliver budt velkommen af et kompetent og imødekommende personale i Mette Mikla og hendes team.”

Butikken på Roskildevej 340 åbner torsdag den 24. februar klokken 8, hvor viceborgmester i Rødovre Kommune, Jan Kongebro, vil være tilstede.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...