Politi og brandvæsen måtte søndag aften rykke ud for at slukke en brand.
Det skete efter klokken 17.17, hvor Nordsjællands Politi modtog en anmeldelse om, at der var gået ild i en bygning på Amtmandsvej i Hillerød. Også Frederiksborg Brand & Redning modtog meldingen om branden - og at røgsøjlen kunne ses langt derfra.
Læs også
Ifølge Nordsjællands Politi viste det sig, at der ikke var ild i nogen bygninger, men kun i natur på stedet.
Frederiksborg Brand & Redning beskriver også branden som 'mindre', og efter omkring en halv times arbejde kunne brandfolkene forlade stedet igen, skriver de på Facebook.
Anmeldelsen kom på en travl eftermiddag, hvor brandmandskabet i forvejen var i gang med at slukke en brand i flere campingvogne i Melby.
Ilden var muligvis opstået ved brug af ukrudtsbrænder, oplyser politiet.
