DMI udsender varsel om voldsomt vejr for hele Sjælland

Der har været massiv varme hele weekenden, men den varme synger nu på sidste vers. Det skriver DMI, der kan fortælle om en koldfront over Nordsøen er på vej mod Danmark. Den ventes at gå i land hen af aftenen i dag.

- I forbindelse med koldfronten kan der lokalt opstå kraftige byger, der måske kan være med skybrud, hagl og torden, fortæller meteorolog ved DMI, Lars Henriksen.

Det er ikke til at vide, hvor kraftige bygerne bliver, og hvor de rammer i dag, men DMI udsender et varsel om skybrud, hagl og torden for hele Sjælland. Varslet er fra klokken 20.00 søndag aften til klokken 03.00 natten til mandag. 

Skybrud er defineret ved mere end 15 mm regn på bare 30 minutter.

- I morgen, mandag, ventes en ny linje med ret kraftige byger at passere Danmark vestfra. Også her kan der måske komme skybrud, hagl og torden, ligesom der også er risiko for kraftige vindstød, fortæller Lars Henriksen.

DMI vil løbende holde øje med udviklingen - også i forhold til mandagens vejr.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...