"Historisk aftale".
Sådan lyder overskriften i en pressemeddelelse, som 2. divisionsklubben FC Roskilde lørdag offentliggjorde.
- FC Roskilde har indgået en historisk toårig partnerskabsaftale med bettingfirmaet Soft2Bet.
- Aftalen er den største under det nuværende ejerskab og markerer et økonomisk boost for klubben.
- Soft2Bet overtager som hovedpartner fra Zeppelin Rental Danmark A/S, der har haft rollen i 13 år.
- Partnerskabet skal styrke FC Roskildes kommercielle position og hjælpe med at vende tilbage til 1. division.
- Soft2Bet vil være trøjesponsor med CampBet og Betinia på henholdsvis hjemme- og udebanetrøjer.
Her fremgår det, at klubben har indgået et toårigt partnerskab med Soft2Bet, som er virksomheden bag spiludbyderne Betinia og CampoBet - de samme bettingfirmaer, som for nylig er blevet navnesponsor for de danske divisioner.
Dermed overtager Soft2Bet fra 1. juli pladsen som hovedpartner for domkirkebyens højest rangerede fodboldhold. Bettingfirmaet overtager efter Zeppelin Rental Danmark A/S, som har været hovedpartner de sidste 13 år.
Læs også

Det nye partnerskab bliver den største partneraftale under det nuværende ejerskab, lyder det fra klubbens kommercielle chef, Patrick Werther.
- Først og fremmest er vi utrolig stolte af at kunne præsentere en aftale som denne med Soft2Bet. Aftalen er et vigtigt skridt for klubben og en klar milepæl for at stå endnu stærkere kommercielt, når vi i den kommende sæson sportsligt skal jagte returen til landets næstbedste række, udtaler Patrick Werther.
Læs også
- Det har været vigtigt for os i processen, at vi kunne finde fælles fodslag – og vi er i den proces blevet overbevist om, at Soft2Bet kommer med de helt rigtige intentioner for udviklingen i FC Roskilde. Vi er landet et rigtig godt sted, med en aftale som vi er rigtig glade for. Det er den største partneraftale i nyere tid i FC Roskilde, og det er et tydeligt bevis på, at vi også er på vej i den rigtige retning kommercielt, lyder det blandt andet fra klubbens kommercielle chef.
Det oplyses ikke, hvor meget økonomi Soft2Bet tilfører FC Roskilde med aftalen.
Læs også
Ole Hetman, der er skandinavisk direktør i Soft2Bet, er svært tilfreds med underskriften.
- Hos Soft2Bet er vi både glade og stolte over at have indgået en samarbejdsaftale med FC Roskilde for de kommende to sæsoner. Med aftalen styrker vi vores engagement i dansk fodbold og bakker op om en klub med store ambitioner, både hvad angår sportslige resultater og den langsigtede udvikling, siger Ole Hetman.
Med aftalen bliver CampBet trøjesponsor på hjemmebanetrøjen, mens det er Betinia, der kommer til at sidde på maven på udebanetrøjen.
Læs også
FC Roskilde rykkede ud af 1. division i denne sæson og skal derfor forsøge at kæmpe sig tilbage i næste sæson.
Der er endnu ikke blevet fastlagt et kampprogram for den nye sæson, men, ifølge Sjællandske Nyheders oplysninger, så indleder FC Roskilde sæsonen mod Næstved Boldklub i første runde.
2. division 2025/26:
Næstved Boldklub
FC Helsingør
FC Roskilde
Vendsyssel FF
VSK Aarhus
Brabrand IF
AB
Skive
Fremad Amager
Ishøj IF
HIK
Thisted FC