Når Buddinge by Night løber af stablen på fredag foran Buddinge Centret, er der også musik for de unge, som måske ikke kan huske Jacob Sveistrup fra Melodi Grand Prix i 2005.
Alexander Schou er som en tornado af energi, der altid fylder festen med stemning og glæde. Han har spillet til alle slags fester og arrangementer, og med sit kæmpe repertoire der spænder fra 1950'erne til nutidens radio-landeplager, kan han altid tydeligt se, hvad folk gerne vil høre, lyder det i en pressemeddelelse.
Der skal festes, danses og synges med, når Alexander Schou indtager scenen og optræder fra kl. 17 til 18.