Når stemmeboksene åbner til kommunalvalget i november, er der stor sandsynlighed for, at man kan give sin stemme til Alternativet, liste Å. I 2021 nedlagde partiet sin Holbæk-afdeling, men den er nu genopstået med Lars-Emil Woetmann som den foreløbigt eneste kandidat. Han arbejder på, at finde nogle flere kandidater, fortæller han.
- Enhedslisten, SF og Alternativet danner et valgforbund til det kommende kommunalvalg.
- Valgforbundet har ingen fælles politiske mål, men støtter genvalg af den nuværende borgmester.
- Alternativet genopstår i Holbæk med Lars-Emil Woetmann som foreløbig eneste kandidat.
- Partierne ønsker at styrke demokratiet, velfærden og en grøn opstilling i kommunen.
- Der er stor opbakning til borgmesteren, hvilket motiverer venstrefløjens støtte.
- Jeg har ikke lukket listen endnu, fordi jeg håber, at få følgeskab af nogle flere. Jeg synes vi tilbyder en politik med en god kombination af det grønne, det kulturelle og det socialt ansvarlige, siger han.
Og Alternativet er blevet en del af et valgforbund, som SF, Alternativet og Enhedslisten har indgået til det kommende kommunalvalg.
Partierne understreger i en pressemeddelelse, at det valgtekniske samarbejde ikke er et fælles politisk grundlag, men alene et fælles ønske om at styrke demokratiet, velfærden og en grøn opstilling i kommunen.
- Vi vil gerne samle de socialistiske stemmer, men vi har ingen fælles politiske udmeldinger, fordi vi er forskellige partier, siger Lars Jalking fra Enhedslisten.
Støtter borgmester
I pressemeddelelsen melder partierne dog ud, at de alle tre støtter genvalg af den nuværende borgmester.
Lars Jalking forklarer, at det skyldes, at der har været et godt samarbejde med Christina Krzyrosiak Hansen i denne periode.
- Og så er vi realistiske, for hun har meget stor opbakning, siger Lars Jalking.
Lars-Emil Woetmann tilføjer:
- Borgmesteren har været dygtig til at samarabejde med venstrefløjen, derfor peger vi på hende siger han.