Som lokaljournalist kender man byen som sin egen bukselomme, og når man en gang imellem skal finde vej, er det oftest med fornemmelserne som eneste navigation. Dog ikke denne mandag formiddag i Benløses skilteskov, hvor alt gik galt og journalisten næsten mistede orienteringen - og muligheden for at have glædet alle sine kolleger med kage.
Mere kaos end kage i skilteskov - journalist mistede orienteringen
Sjællandske Nyheder mødtes med borger Brian Olejasz for at teste kommunens skiltning gennem den opgravede by Benløse. Udfordringen var klar: Fra Føtex til Møbelland i Benløse på under 20 minutter ved kun at orientere sig på skiltningen.