37-årig mand fra Frederikssund tændte helt af, da han lørdag eftermiddag klokken 13.05 var ved at blive noteret for en ulovlig parkering foran Netto på Holmensvej.
Da han så betjentene ved sin bil, kom han farende ud af butikken og kaldte betjentene for magtliderlige svin og bøsserøve, oplyser vagtchefen ved Nordsjællands Politi, Christian Illum.
- Det udløste straks en sigtelse for fornærmelig tiltale, som kommer oven i parkeringsbøden. Betjentene kunne også konstatere, at manden ikke havde noget gyldigt kørekort, hvilket betød, at han måtte lade bilen stå. Da betjentene ikke havde set manden bag rattet, slap han for en sigtelse for at køre uden kørekort, oplyser vagtchefen.