Der har været et uheld i Greve mellem to cyklister. Det fortæller vagtchef Jesper Mortensen ved Midt- og Vestsjællands Politi til Sjællandske Nyheder.
- Vi har været til et færdselsuheld mellem to cyklister, der er ude at køre en tur. De kommer til at køre ind i hinanden og vælter, siger Jesper Mortensen.
Der var en helikopter ude ved uheldet, og den ene af cyklisterne er også bragt til Rigshospitalet.
- Den ene cyklist er i kritisk tilstand. Hun er væltet og ramt ned på hovedet, siger Jesper Mortensen, der fortæller, at den anden cyklist ikke havde behov for behandling.
Det var to cyklister, der var sammen ude at køre en tur, da uheldet skete.