Fire unge sigtet for groft overfald på gravid kvinde og hendes kæreste

Om natten den 5. april blev et par i 20´erne overfaldet af maskerede mænd på en P-plads ved Borup Hovedgade i Borup ved Køge. 

Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse

Parret blev udsat for grov vold af de fem mænd, hvor de blev væltet omkuld, slået og sparket og efterfølgende fratog voldsmændene parret en stor æske Marabou chokolade.

Midt- og Vestsjællands Politi har siden efterforsket sagen og i går slog politiet til på flere adresser, hvor fire mistænkte blev anholdt, og deres hjem ransaget. 

To mænd på 18 og 19 år blev anholdt og sigtet for at stå bag det grove overfald i forening med flere mænd, som endnu ikke er identificeret. 

Teenagepiger mistænkt for rolle

Derudover blev to teenagepiger på 15 år fra Køge tilbageholdt, da de er mistænkt for at have en rolle i det grove overfald. Pigerne havde forud for overfaldet haft en mindre kontrovers med parret i bussen.

Den 18-årige mand, som blev anholdt, er storebror til den ene af pigerne. Den anden af pigerne var 14 år på gerningstidspunktet og kan derfor ikke straffes, men sagen behandles i ungdomskriminalitetsnævnet.

- Det er et meget groft og umotiveret overfald mod en gravid kvinde og hendes kæreste begået af helt unge mennesker. Jeg er meget tilfreds med, at der er sket et gennembrud i sagen, siger politikommissær Liza Pallesen, som efterforskningsleder i sagen.

De fire anholdte blev løsladt senere på dagen, men kan forvente et retsligt efterspil senere og efterforskningen fortsætter.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...