Politiet løfter sløret for dramatisk aktion i Faxe Ladeplads

Nu løfter politiet omsider sløret for, hvad baggrunden for den markante tilstedeværelse i Faxe Ladeplads var. 

Tirsdag formiddag rykkede Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi talstærkt ud til Faxe Ladeplads. Også lægebilen var til stede.

Tirsdag formiddag rykkede Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi talstærkt ud til Faxe Ladeplads. Også lægebilen var til stede.

Foto: Privat

Skarpladte maskingeværer og kampklædte betjente – det var det usædvanlige syn, der mødte borgere og forbipasserende tirsdag formiddag på Hovedgaden i Faxe Ladeplads.

Flere undrede sig, da både patruljevogne, en hundebil, en lægebil og en indsatsleder var til stede under en omfattende politiaktion, som strakte sig ind i de tidlige eftermiddagstimer. Indtil nu har årsagen til det markante opbud været genstand for både rygter og spekulationer – men nu fortæller politiet, hvad der faktisk fandt sted.

Truet på livet

Baggrunden for udrykningen skal findes i en alvorlig hændelse, som udspillede sig klokken 9.30 samme morgen. Her blev en 40-årig kvinde standset af en fjernt bekendt mand. Efter en kort ordveksling truede han hende på livet og hævdede, at han var i besiddelse af en pistol, inden han forsvandt fra stedet.

Kvinden kontaktede straks politiet, og det udløste en større politiindsats. Syv køretøjer – herunder flere med bevæbnede betjente – blev sendt afsted med udrykning fra Næstved Politistation.

Mistænkt hurtigt identificeret

Vidneforklaringer førte hurtigt politiet på sporet af en 34-årig mand, som kort efter blev lokaliseret.

– Vi har været i telefonisk kontakt med manden. Han er blevet sigtet for trusler og vil også blive afhørt nærmere om sagen, oplyser Palle O. Hansen, kommunikationsmedarbejder hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Vi har været i telefonisk kontakt med manden. Han er blevet sigtet for trusler og vil også blive afhørt nærmere om sagen.

Palle O. Hansen

Vil han også blive fremsat i grundlovsforhør? 

– Det er der i hvert fald ikke nogen planer om på nuværende tidspunkt, siger Palle O. Hansen.

En bevæbnet politimand gemmer sig i buskene foran villaen.
En bevæbnet politimand gemmer sig i buskene foran villaen. Foto: Privat

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...