I den danske gymnasieskole står vi over for helt nye problemer, som lærere, rektorer og politikere er nødt til at arbejde intensivt med. Her tænker vi på udviklingen af kunstig intelligens (KI), som både åbner døre til nye muligheder for læring, men som bestemt også giver store udfordringer i hele uddannelses-Danmark. Lige nu handler det om at lære elever og studerende at skrive, men helt overordnet åbner brugen af kunstig intelligens for en generel afklaring af, hvad undervisning og læring er, for KI og ChatGPT har nemlig sat vores skolesystem under pres, og udviklingen går hurtigere end undervisere og politikere kan følge med.
Rektor og gymnasielærer: - Det er ikke længere meningsfuldt at give skriftlige karakterer