Historisk cykeltur

Cyklistforbundet inviterer til historisk cykeltur gennem Fredensborg Kommune.

Cyklistforbundet inviterer til historisk cykeltur gennem Fredensborg Kommune.

Foto: Thomas Olsen

Cyklistforbundets afdeling Hørsholm og Fredensborg inviterer i samarbejde med Karlebo Lokalhistoriske Forening til en historisk cykeltur. Det foregår søndag den 15. juni fra klokken 10-13, og mødestedet er østsiden på Nivå Station. 

Her vil guide Peter Aarby fra Karlebo Lokalhistoriske Forening fortælle om Kystbanens anlæggelse og Nivå Station. Turen går ned til Gl. Strandvej til øst for Lave Skov, videre til Peder Mads Strand og Arnoldis mindesmærke for transporterne over Øresund i 1943 under 2. Verdenskrig. 

Videre nordpå ad Gl. Strandvej gennem Sletten til havnen og molen. Peter Aarby fortæller om Slettens Historie og om slaget ved Humlebæk 25. juni 1808.

Herefter går turen forbi den gamle stejleplads (Stejlebakken) indtil Dageløkke, hvor kommunens fjerde rytterskole lå. Derpå går turen videre til lergravene, hvor Peter Aarby fortæller om teglværkernes historie, før turen går tilbage til Nivå Station. 

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...