Da Nyt Hospital Nordsjælland for en halv snes år siden blev vedtaget, blev det kaldt det største byggeri i Nordsjælland nogensinde. Men hospitalsbyggeriet er for længst blevet overhalet af to næsten-naboer, medico-giganterne Novo Nordisk, der investerer 60 milliarder kroner på Sjælland, og Fujifilm, der investerer 23 milliarder i sine fabrikker i Hillerød. Det naboskab presser nu hospitalsprojektet.
Novo og Fujifilm presser supersygehus - åbningen udskydes et halvt år
Byggemarkedet er overophedet, og der er en kæmpe efterspørgsel på kvalificerede medarbejdere. Det presser priserne på løn til særligt det tekniske fagpersonale. Sådan lyder forklaringen på, at Nyt Hospital Nordsjælland kan føje endnu en milliard kroner til byggeprisen - og må udskyde åbningen et halvt år.