Foreningslivet er langt mere end en fritidsaktivitet. Selv har jeg oplevet, hvordan mit engagement som træner og udøver har givet mig adgang til fællesskaber, der har styrket mig fysisk og mentalt. I min tid i en masse forskellige sportsgrene har jeg oplevet, at børn og unge får venskaber for livet, når de er aktive i foreninger. Når vi samles om en fælles passion, opstår der en helt særlig forbindelse mellem os.

Men økonomiske barrierer kan holde børn og unge tilbage. Derfor er fritidspasset i Gladsaxe et vigtigt initiativ, fordi det dækker kontingentet, når børn og unge vil starte til en fritidsaktivitet. Men det sikrer desværre ikke, at alle, uanset baggrund, kan få mulighed for at indgå i sunde og trygge fællesskaber.

Økonomisk støtte er ikke alt. Som tidligere lærer i Gladsaxe har jeg set, hvordan nogle børn ikke blot mangler økonomiske midler, men også vejledning og støtte til at finde ind i foreningslivet. Vi ved, at foreningerne har en præventiv og positiv indvirkning på udsathed i forhold til kriminalitet og mistrivsel. Vi bør fokusere på, at børn og unge hjælpes til at opsøge og påbegynde en fritidsaktivitet – dette kunne være ved hjælp af en fritidsvejleder, der kunne vise vejen.

Fritidspasset bør udvides og omfatte unge mellem 18 og 25 år. Når unge skal betale for deres fritidsaktiviteter selv, vil der ofte være et frafald, fordi flytning hjemmefra og uddannelsesstart presser økonomien. Det er afgørende, at vi forhindrer, at unge ender i ensomhed eller fysisk og psykisk mistrivsel. Vi skal sikre, at unge fastholdes i fællesskaber, der skaber livsglæde og tilhørsforhold.

Ingen skal efterlades på sidelinjen.