Lørdag morgen var Folkeparken ikke verdens smukkeste sted. Det flød med affald - som det plejer, når byens gymnasier har holdt sidste skoledag. Og dét gjorde de fredag eftermiddag og aften.
Fem timer tog oprydningen denne gang. Den blev foretaget af tre mand fra materielgården, og så dukkede der to gymnasielever og to forældre op for at hjælpe til.
Læs også
- Først og fremmest en ros til de fire. Stærk indsats, lyder det fra chefen for Materielgården Henning Uldal, som fortsætter:
- Fem timers oprydning er nok det, vi må forvente. Og mit indtryk er, at Folkeparken hverken så værre eller bedre ud end sidste år efter gymnasiernes sidste skoledag.
Skulle Henning Uldal komme med et lille bitte ønske, så har han faktisk to.
- Hvis nu man kunne blive en lille smule bedre til at bruge skraldespandene, og har man glasflasker med, så stil dem fra jer - måske ved skraldespandene - de behøver ikke blive kastet med, siger han.