Ny bogbus kører ud på vejene

Roskilde Bibliotekerne har indviet den ny bogbus.

Roskilde Bibliotekerne har indviet den ny bogbus.

Foto: Lars Ahn Pedersen

Den er den sidste af sin slags på Sjælland, og nu er der kommet en ny model, som skal bringe biblioteket ud til folk.

Roskilde har haft en bogbus siden 1947, og det bliver der ikke ændret på, selv om antallet af bogbusser på landsplan er dalet til 15-16 stykker.

Ifølge bibliotekschef Christian Lauersen er Roskilde Bibliotekernes bogbus den eneste tilbageværende på Sjælland, og her er den femte og nyeste udgave netop blevet taget i brug.

Den gamle bus, som havde været i brug siden 2001, kunne ikke mere, og politikerne var enige om, at der skulle ofres penge på at lease en ny.

De faste brugere vil dog bemærke, at den nye bus er mindre end den gamle, men det har også sine fordele, da det gør det muligt at parkere flere steder end tidligere.

- Den er ikke større end en Hjem-Is-bil, og der kan køres en markise ud. Det udvider mulighederne for, hvor den kan bruges, sagde borgmester Tomas Breddam (S), da den ny bogbus blev indviet, inden den blev sendt ud på sin første køretur.

Når politikerne har valgt at holde fast i traditionen, skyldes det et ønske om at nå ud til de borgere, som ikke bor tæt på et bibliotek.

- Det er ikke kun bøger, der kommer ud til borgerne, men de mødes også af et menneske. Bogbussen er et vigtigt værktøj til at få læselysten ud i kommunen, sagde formand for kultur- og idrætsudvalget Mogens Hallager (K) i sin tale ved indvielsen.

Bogbussens køreplan kan ses på Roskilde Bibliotekernes hjemmeside.

Sådan ser der ud inde i den ny bogbus, som er mindre end den gamle.
Sådan ser der ud inde i den ny bogbus, som er mindre end den gamle. Foto: Lars Ahn Pedersen
Sådan ser der ud inde i den ny bogbus, som er mindre end den gamle.
Sådan ser der ud inde i den ny bogbus, som er mindre end den gamle. Foto: Lars Ahn Pedersen
Mange var mødt frem til indvielsen af den ny bogbus.
Mange var mødt frem til indvielsen af den ny bogbus. Foto: Lars Ahn Pedersen

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...