SF stiller med syv byrådskandidater

SF præsenterer et hold med fokus på grøn omstilling og stærke fællesskaber.

Fire af SF Ringsteds kandidater til kommunalvalget 2025. Lene Reffstrup, Britta Nielsen, Reinhold Schæfer og Christina Dilling-Munk, der også stiller op til regionsrådet.

Fire af SF Ringsteds kandidater til kommunalvalget 2025. Lene Reffstrup, Britta Nielsen, Reinhold Schæfer og Christina Dilling-Munk, der også stiller op til regionsrådet.

Foto: SF

Socialistisk Folkeparti (SF) i Ringsted er klar til kommunalvalget med en liste bestående af syv engagerede kandidater. Listen byder på en blanding af erfarne kræfter og nye ansigter, der alle deler en passion for at skabe en grønnere, mere retfærdig og fællesskabsorienteret kommune.

Blandt kandidaterne finder man Britta Nielsen, der stiller op til sin sjette periode i byrådet, og Christina Dilling-Munk, som også er kandidat til Regionsrådet. Listen omfatter desuden Lene Reffstrup, Reinhold Schæfer, Nicole Fries-Pedersen, Jørn Christensen og Anne Marie Østergaard.

- Vi er stolte af at præsentere en liste med stærke kandidater, som både har hjerte for lokalpolitik og kompetencerne til at skabe resultater, udtaler SF's bestyrelse. Vi går til valg på at gøre vores kommune grønnere, mere solidarisk og med stærkere fællesskaber, siger Britta Nielsen.

Klima, velfærd og fællesskab

SF's mærkesager til det kommende valg fokuserer især på klima og miljø, styrket velfærd, bedre forhold for børn og unge samt retfærdig socialpolitik.

- Vi ser frem til en valgkamp, hvor vi kan diskutere, hvordan vi skaber en bæredygtig fremtid for vores kommune – med tryghed, fællesskab og grønne løsninger i centrum, udtaler Britta Nielsen.

SF's kandidater vil i de kommende måneder være synlige i gadebilledet, til borgermøder og på sociale medier, hvor de vil præsentere sig selv og invitere borgerne til dialog og debat om kommunens fremtid. SF-Ringsted melder sig klar til valgkampen med ambitionen om at sætte holdninger, dialog og løsninger i centrum og lægger samtidig op til samarbejde på tværs af partierne i byrådet.

I den tværpolitisk samarbejdsånd er der eksempelvis indgået en aftale om valgteknisk samarbejde mellem Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Radikale Venstre i Ringsted Kommune i forbindelse med kommunalvalget i 2025. Aftalen skal forhindre stemmespild.

Her er SFs kandidater

1.Britta Nielsen

2.Lene Reffstrup

3.Christina Dilling-Munk, som også er kandidat til Regionsrådet

4.Reinhold Schæfer

5.Nicole Fries-Pedersen

6.Jørn Christensen

7.Anne Marie Østergaard

Kilde: SF

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...