Farvel til populært træningscenter - PureGym trækker sig fra byen

I en mail til centrets medlemmer fremgår det, at centret lukker den 30. juni.

Puregym, det tidligere Fitness World, lukker i Korsør.

Puregym, det tidligere Fitness World, lukker i Korsør.

Foto: Mik

I en mail sendt til fitness-centrets medlemmer fremgår det, at PureGym i Korsør lukker. Begrundelsen lyder, at man ikke kan opgradere centret til den ønskede standard, og derfor lukker det permanent den 30. juni 2025.

Som kompensation tilbyder fitness-kæden i stedet, at man får et opgraderet medlemskab allerede fra den 6. juni. Det betyder, at man kan både træne og gå på hold i alle centre i hele Danmark.

Det fremgår også, at man automatisk får stamcenter i Slagelse, hvis man forbliver medlem.

Opgraderer centre i Slagelse

Til Sjællandske Nyheder oplyser talsperson for PureGym, Morten Jeppesen, at centrene i Slagelse vil få et betydeligt løft i denne kommende tid - både visuelt, mens også med en opgradering af maskiner og funktionelle områder. Det kommer til at ske i henholdsvis juni og august.

Sådan lyder mailen

Hos PureGym arbejder vi altid på at give dig den højeste kvalitet til den laveste pris. Derfor investerer vi massivt i at forbedre kvaliteten af vores PureGym-centre. Enkelte af vores centre kan ikke opgraderes til den ønskede standard. Derfor lukker PureGym Korsør permanent d. 30/06/2025.

Du får adgang til alle PureGym-centre
Fra d. 06/06/2025 opgraderer vi dit medlemskab, så du får adgang til at træne og gå på hold i alle PureGym-centre i hele Danmark. Størstedelen af vores centre, har fået helt nyt udstyr - og både PureGym City 3 og PureGym Bornholmsvej i Slagelse får snart opgraderet deres udstyr.

Du får 30% rabat
Du får 30% rabat på din nuværende pris i 3 måneder fra d. 01/07/2025*. Derefter vil din månedlige pris fortsætte, som den er i dag.

Har du spørgsmål til dit medlemskab, er du velkommen til at kontakte medlemsservice eller spørge personalet i centret. Ønsker du ikke at være medlem efter lukningen af dit nuværende center, skal du senest d. 31/05/2025 opsige dit medlemskab på Mit PureGym.

- Vores medlemmer vil blive overflyttet til Slagelse, selvom vi er opmærksomme på, at dette kan indebære en vis køreafstand. Samtidig får alle berørte medlemmer fri adgang til både fitness og holdtræning i alle PureGyms centre, siger talsperson for PureGym Morten Jeppesen.

- Det har desværre ikke været muligt at sikre det nødvendige fundament, der skal til for at sikre medlemmerne den bedste oplevelse centret i Korsør, lyder det fra PureGym.

PureGym ønsker ikke at udtale sig om, hvor mange medlemmer, der bliver ramt af den forestående lukning.

- Vi forsøger, at de ansatte lukningen har konsekvenser for vil blive forsøgt flyttet til andre centre og funktioner.

Glasværket Korsør har de sidste mange år huset byens største fitnesscenter, som tidligere hed Fitnessworld og siden skiftede navn til Pure Gym.
Glasværket Korsør har de sidste mange år huset byens største fitnesscenter, som tidligere hed Fitnessworld og siden skiftede navn til Pure Gym. Foto: Søren Arildsen

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...