Fugleedderkopper stortrives langs Bakkestien

Fugleedderkopper trives i Frederiksværk efter naturforbedringer langs Bakkestien.

Den nordlige fugleedderkop findes i Halsnæs, men bare rolig - den er fuldstændig ufarlig for mennesker

Den nordlige fugleedderkop findes i Halsnæs, men bare rolig - den er fuldstændig ufarlig for mennesker

Foto: Siga/Wikimedia Commons

Jo jo, du læste rigtigt. Der er fugleedderkopper i Halsnæs, nærmere bestemt et område langs Bakkestien, placeret i området bag sportsvej og Ternevej i Frederiksværk. Og her får de fremover bedre levevilkår.

Den Korte Version
  • Den nordlige fugleedderkop er sjælden i Danmark, men trives i Frederiksværk efter naturforbedringer langs Bakkestien.
  • Halsnæs Kommune og Nationalpark Kongernes Nordsjælland har forbedret biodiversiteten og bekæmpet flere invasive arter.
  • Skovgræsning med shetlandsponyer sikrer bedre forhold for fugleedderkopperne.
  • Områdets opgradering blev indviet med deltagelse af lokale politikere og naturorganisationer.
Dette resumé er genereret af kunstig intelligens og kvalitetssikret af journalister.

Den nordlige fugleedderkop er en sjælden en af slagsen og findes kun få steder i Danmark, men den findes  netop langs Bakkestien samt på skrænterne ved Lynæs. Og nej, der er ikke tale om de store sydamerikanske fugleedderkopper, som man oftest ser i terrarier og Zoologiske haver. 

Den nordlige fugleedderkop er fuldstændig ufarlig overfor mennesker.

Den nordlige fugleedderkop - her i kageform
Den nordlige fugleedderkop - her i kageform Foto: Thomas Quvang

Og den fredede Bakkesti i Frederiksværk har netop fået en ordentlig opgradering, hvilket giver nærmest perfekte betingelser for den nordlige fugleedderkop. 

Halsnæs Kommune har i samarbejde  med Nationalpark Kongernes Nordsjælland den seneste tid ryddet krat, bekæmpet invasive arter og skabt bedre forhold for biodiversiteten i området, der før var præget af tæt brombærkrat og bjergrørhvene. 

Dertil har kommunen og nationalparken startet skovgræsning med shetlandsponyer, der er med til at sikre de rette forhold for fugleedderkoppen og de andre smådyr, der lever her.

Nordlig fugleedderkop

  • Lever på sydvendte kystskrænter.
  • Bliver op til 2.5 cm lang - dens kæber er enorme i forhold til resten af den kraftige edderkop.
  • Er en effektiv og præcis jæger som effektivt gør det af med bænkebidere og biller.
  • Bor det meste af sit liv i sit spind, der går 30 cm ned i jorden.
  • Kommer kun op for at jage, eller i hannens tilfælde, at finde en hun når det er tid til parring.
  • Fornøjelsen ved parring er dog kortvarig for hannen, der umiddelbart efter akten bliver spist af hunnen.

Natur-oase

Den store opgradering af området blev  markeret onsdag eftermiddag ved en indvielse i det fri med deltagelse af bl.a. udvalgsformand Anja Rosengreen (SF), formand for Nationalpark Kongernes Nordsjælland Per Kølster,  Lennie Gottlieb fra DN Halsnæs samt repræsentanter fra Halsnæs Kommune.

Læs også

- De her små natur-oaser i byen er en kæmpe gave til såvel naturen som til borgerne, og lige i det her tilfælde er det et klassisk eksempel på, hvordan en god idé og et borgerforslag bliver ført ud i livet, med tilskud Nationalparken, lød det blandt andet fra udvalgsformand Anja Rosengreen, der straks døbte det lille område for Marie-Lunden, opkaldt efter de borgere der foreslog, at åbne op for området, for at give lyskrævende urter og bestanden af små dyr bedre levevilkår.

Indvielsen af den ryddede Marie-lund ved bakkestien tiltrak stor opmærksomhed
Indvielsen af den ryddede Marie-lund ved bakkestien tiltrak stor opmærksomhed Foto: Thomas Quvang

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...