Som optakt til den traditionsrige rute Kunst i pinsen inviterer Holbæk Bibliotek til en optaktudstilling, hvor deltagerne kan få en smagsprøve på de mange værker, der vil blive udstillet i forbindelse med Kunst i pinsen 2025.
Hele 33 udstillingssteder – atelierer, værksteder, gallerier og private hjem, professionelle og amatører – er med på ruten i år og de kan opleves fra den 7. til 9. juni. Samtlige 33 stop på pinse-kunstruten i Holbæk Kommune kan ses i årets katalog, der kan hentes på bibliotekerne i Holbæk, Tølløse, Jyderup og Svinninge.
Optaktudstillingen kan ses frem til den 10. juni i Holbæk Biblioteks store sal, samt i udstillingsmontrer i udlånslokalet.