Andel Energi og Clver lancerer ladeløsning målrettet erhvervslivet

Andel Energi og Clever samarbejder om en ny løsning til elfirmabiler.

Løsningen, kaldet Andel Energi x Clever Box Erhverv, skal gøre det lettere for virksomheder at skifte til elbiler.

Løsningen, kaldet Andel Energi x Clever Box Erhverv, skal gøre det lettere for virksomheder at skifte til elbiler.

Foto: Jens Wollesen

Mens det går strygende med salget af elbiler til private, går det noget noget mere trægt for salget af eldrevne biler til erhvervslivet. Mens 4 ud af 5 nye privatbiler i årets første måneder har været elbiler, er det kun 45 procent af nye erhvervsbiler, der har været elektriske.

Det er baggrunden for, at Andel Energi i i samarbejde med Clever lancerer en ny ladeløsning rettet mod erhvervslivet. 

Løsningen, kaldet Andel Energi x Clever Box Erhverv, skal gøre det lettere for virksomheder at skifte til elbiler.

Den nye ordning tilbyder virksomhedskunder en samlet pakke, der inkluderer ladeboks til hjemmet, automatisk forbrugsregistrering, samlet månedlig fakturering og adgang til Clevers offentlige ladenetværk med 46.000 ladepunkter på tværs af landet.

- Vi står et afgørende sted, hvor majoriteten af privatbilismen har taget elbilen til sig, mens erhvervslivet stadig er bagud. Hvis vi skal realisere Danmarks klimamål, skal firmabilerne med over, siger Daniel Jørgensen, der er kundedirektør i Andel Energi.

Mindre besvær

Helt konkret foregår det på den måde, at når en medarbejder med firmabil har brug for en ladeboks, bestilles den via Andel Energi. Ladeboksen installeres på medarbejderens private adresse, mens udgifterne til installation og opladning dækkes af virksomheden som en del af firmabilsordningen. Elforbruget registreres automatisk via en firmabrik.

Virksomheden modtager derefter månedligt en samlet faktura for opladningen af firmabilen baseret på gennemsnitspriser fra Andel Energis populære TimeEnergi, der følger elbørsens timepriser, inklusive transport.

Samtidig håndterer Andel Energi automatisk refusion af elafgifter, så både virksomheden og medarbejderen undgår administrativt besvær.

Stigende efterspørgsel
Daniel Jørgensen fortæller, at Andel Energis nye ladeløsning er udviklet på baggrund af stigende efterspørgsel fra virksomhedens erhvervskunder.

- Vi oplever, at virksomheder gerne vil være en aktiv del af den grønne omstilling, men de har manglet en enkel og smidig måde at administrere ordningen på. Dén udfordring skal Andel Energi x Clever Box Erhverv være svaret på, siger Daniel Jørgensen.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...