Greve Roklub holder åbent hus

Til åbent hus-arrangementet kan man få en gratis prøvetur i inrigger eller kajak.

Til åbent hus-arrangementet kan man få en gratis prøvetur i inrigger eller kajak.

Foto: Anja Revall

Greve Roklub holder åbent hus lørdag den 17. maj kl. 10-14.

- Her får du mulighed for at se klubbens faciliteter og prøve en tur på vandet. Greve Roklub er en klub med aktiviteter året rundt. Om sommeren foregår det mest på vandet, men hvis bølgerne er for høje træner vi indendørs med e-roning. Desuden har vi ro-yoga og funktionel træning i sommerperioden, skriver Greve Roklub i en pressemeddelelse.

Aktiviteterne på vandet er til hverdag med roture til enten Greve Marina eller sydover mod Staunings Ø. Derudover har klubben fælles ture, hvor de besøger andre roklubber og ror i deres farvand.

I vinterhalvåret dyrker klubben rospinning, funktionel træning, svømning, vinterbadning og meget andet.

Greve Roklub er derudover blevet nomineret til årets idrætsforening ved Greve Awards, som afholdes tirsdag den 3. juni.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...