Om glæden ved foråret og sommeren

Flemming Priem, Kokkedal.

Flemming Priem, Kokkedal.

Foto: Arkiv

Som 87-årig glæder det mig at opleve endnu et forår og sommer. 

Som ældre føles det som om tiden går hurtigere. Træer, buske og bl.a. påskeliljer er sprunget ud og fuglene har travlt med at bygge reder. Alt er som nyt. 

Klokken 12 onsdag den 7.maj lød sirenen fra Industriarealet i Kokkedal og fra sirenen ved Ullerødgård. De minder os ældre om 2. verdenskrig, hvor Danmark blev besat af Tyskland, men kom ikke i direkte krig, og den 4.-5.maj fejrede vi, at Danmark atter var frit. 

Men der er i dag sorte skyer i horisonten. 

Udover krigen mellem Israel og Hamas er der krigen mellem Rusland og Ukraine. 

Netop i går udbrød der krig mellem Indien og Pakistan, som begge er atommagter. 

Herudover er der klimakrigen, hvor medlem af europaparlamentet, Dan Jørgensen (S) bl.a. udtalte, at det må være slut med import af russisk gas til Europa. 

Mandag den 23.juni er det sankthansaften, hvor mange igen synger Holger Drachmanns gamle sang: ”Vi vil fred hertillands, Sankte Hans, Sankte Hans, den kan vindes, hvis hjerterne aldrig bliver tvivlende og kolde”. 

Den største trussel mod Danmark er efter min mening i dag klimakrigen, som medfører en højere temperatur for atmosfæren og havvandet og kan bevirke ekstreme stormfloder og regnperioder. Disse fænomener kan give oversvømmelser langs vandstrandvejen i Nivå fra Mikkelborg og til Humlebæk. Her må kommunens klimasikring stå sin prøve.

Men vi skal ikke tage bekymringerne på forskud, men nyde endnu et forår til komsammen i naturen og senere på strandene. Foråret varer kun alt for kort.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...