I Kirkeladen holder journalist og rejseleder Rasmus Birkerod torsdag den 22. maj kl. 19 et foredrag om Israels tilblivelse og historie.
Israel er som et antropologisk laboratorium, hvor grupper fra hele verden er samlet på én lille plet af jorden. I foredraget får man en forståelse for, hvad der samler og splitter landet, som samtidig spiller en afgørende rolle i Mellemøsten.
Rasmus Birkerod berører blandt andet spørgsmål, som hvem der tænkes på, når man taler om "israelerne", og hvor den jødiske del af Israel kommer fra.
Rasmus Birkerod har i en længere årrække stået bag sognerejser, læserrejser, vandrerejser og efteruddannelsesrejser for præster og journalister til blandt andet Mellemøsten.
Der er gratis adgang til foredraget.