Politiet afventer rapport om dødsulykke

27-årig mand mistede herredømmet over sin motorcykel og mistede livet. 

Opdateret klokken 11:06

En 27-årig mand var involveret i en soloulykke på sin motorcykel tidlig onsdag aften. Han afgik ved døden på ulykkesstedet. 

- Der er tale om en ulykke, der er ikke noget, der peger i andre retninger, siger Palle O. Hansen fra presseafdelingen hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Ulykken skete på Ny Præstøvej i Næstved øst for Østre Ringvej.

Mister herredømmet

- Af en eller anden grund mistede føreren herredømmet over sin motorcykel og rammer en kantsten og bliver slynget af sin motorcykel. Der er hverken tegn på, at han kørte for stærkt eller var påvirket, men vi ved mere, når vi får rapporten fra bilinspektøren om nogle få dage, fortæller Palle O. Hansen.

Onsdag aften blev der tilkaldt en bilinspektør til ulykken for at inspirere ulykkesstedet. Politiet bruger bilinspektører til at undersøge alvorlige færdselsuheld. 

Den 27-årige mand kom fra Slagelse-området. De pårørende er underrettet.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...