Forbuddet mod gamle brændeovne i Furesø Kommune er vedtaget, men endnu ikke trådt i kraft. Niels Jørgen Brandt fra Konservative opfordrer nu borgerne til at vente med udskiftninger. Processen har nemlig vist sig at trække ud.

Et flertal i Furesø Byråd bestående af Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti vedtog i november 2024 et forbud mod brændeovne produceret før 2008. Furesø var dermed en af de første kommuner i landet til at tage dette skridt. Nu advarer Niels Jørgen Brandt, byrådsmedlem for Konservative og medlem af Natur- og Klimaudvalget (NKU), om, at forbuddet lader vente på sig, og opfordrer borgere til ikke at foretage forhastede udskiftninger.

Brandt har sendt advarslen ud på Facebook, efter han er blevet opmærksom på, at flere borgere allerede er begyndt at udskifte deres brændeovne i den tro, at forbuddet er trådt i kraft.

- Byrådet har vedtaget et forbud, men forbuddet er forsinket og der går flere år, før det kan træde i kraft, og det er  slet ikke blevet kommunikeret, siger Niels Jørgen Brandt til Sjællandske Nyheder.

Læs også

• Dårlig timing at politikere vil begrænse brændefyring i krisetider

Lang proces forude

Niels Jørgen Brandt forklarer, at beslutningen i november blot var startskuddet til en længere proces: 

- Efter vedtagelsen skal der udarbejdes en forskrift for forbuddet. Denne forskrift skal først godkendes af byrådet, derefter sendes i offentlig høring, opdateres og godkendes igen. Først når forskriften er endeligt godkendt, kan forbuddet træde i kraft – sandsynligvis med et års varsel, så borgerne har tid til at reagere. 

Han tilføjer:

- Forvaltningen har udskudt arbejdet med forskriften, så NKU-udvalget først får den forelagt i 4. kvartal. Hvad motivet er, kan man kun gisne om. Det betyder realistisk set, at fyringssæsonen 2025/2026 og 2026/2027 formentlig ikke bliver berørt af forbuddet.

Mulighed for dispensation

Niels Jørgen Brandt har desuden bedt forvaltningen om at undersøge muligheden for at indføre en dispensationsordning, ligesom den kendes fra Københavns Kommune: 

- Jeg har fået forvaltningen til at se på Københavns forskrift, hvor man kan søge dispensation for en brændeovn fra før 2008, hvis man kan dokumentere, at den overholder de emissionsgrænser, der blev indført i 2008. Det er der mange brændeovne, der gør. Man kan bede leverandøren om en prøvningsattest som dokumentation. 

Han argumenterer: 

- Det er sund fornuft. Hvorfor tvinge folk til at skifte en velfungerende brændeovn, hvis den lever op til udledningskravene? 

Læs også

• Brændeovne kan redde husstande i krisetider

Forbuddet står ved magt

Lene Munch-Petersen (S), formand for NKU, deler Niels Jørgen Brandts synspunkt: 

- Der er ingen grund til at skifte sin brændeovn, hvis den lever op til de standarder, den skal – heller ikke selvom den er fra før 2008. 

Forsinkelsen af forbuddet betyder dog ikke, at Lene Munch-Petersen har ændret holdning: 

- Beslutningen står ved magt. Jeg har ikke skiftet mening om at forbyde de gamle brændeovne. Jeg synes stadig, det er vigtigt, fordi folk bliver syge af det, understreger hun.

Radikale tog sagen i Byrådet

Det var Radikale Venstre, der bragte sagen op i byrådet, efter der ikke var flertal i NKU for at arbejde videre med en forskrift. Anders Medum Groth (RV) argumenterede:

- Gamle brændeovne er åbenlyst sundhedsskadelige. De udleder blandt andet dioxin og tjærestoffer og forurener fem gange mere end nye. Brændeovne er hvert år skyld i 300 for tidlige dødsfald ifølge de mest konservative skøn. Det betyder, at der i gennemsnit dør to Furesøborgere hvert år på grund af brændeovnsrøg.  Ca. 60 procent af de små sundhedsskadelige partikler i luften kommer fra brændeovne, som udsender 100 gange flere sundhedsskadelige partikler end gas. På kolde og vindstille aftener er forureningen i et rækkehusområde med brændeovne lige så høj som i myldretiden på H.C. Andersens Boulevard, anførte han blandt andet.