Københavns Kommunes Kultur- og fritidsudvalg har planer om at samle biblioteker og kulturhuse som led i en sparringsproces om driftsforbedringer og besparelser. Udvalget fastholder, at flytning af Husum Bibliotek skal medføre en besparelse, mens der for bibliotekerne på Amager er trukket besparelserne tilbage ved anden behandling af budget 26.
Husum Biblioteks fremtid tages op i forbindelse med en forestående områdefornyelse af Husum Nord, som Teknik- og Miljøforvaltningen starter i 2026. Et rådgivende arkitektfirma, Gehl, har fremlagt for lokaludvalget, at Husum mangler et centralt og samlende sted. I første omgang er det foreslået at flytte Husum Bibliotek til EnergiCenter Voldparken, men udvalget påpeger, at dette ikke giver mening, når byen har brug for et centralt kultursted.
Centralt sted
I tillæg til beslutningen om flytning foreslås det, at der skal findes et nyt centralt sted i Husum. Lokaludvalget undersøger muligheden for at etablere biblioteket på Frederikssundsvej 323 – det sted, hvor Imerco tidligere lå. Bevarelse af et centralt Husum Bibliotek understreges som et vigtigt element i den samlede strategi, som også rummer en bredere plan for kulturhuse og biblioteker i bydel Brønshøj-Husum.
Ida Berendsen, som er udpeget til lokaludvalget for SF har startet underskriftindsamlingen 'Bevar Husum bibliotek centralt i Husum'.
- Jeg er blevet opfordret til at lave en underskriftsindsamling, så de der ikke kan komme til borgermøde, kan give deres mening til kende her, og påvirket høringssvaret til kommunen, skriver Ida Berendsen (SF), som står bag underskriftindsamlingen, der kan ses her
Læs også
Borgermødet om Husum Biblioteks fremtid afholdes på Husum Bibliotek torsdag 8. maj 2025 kl. 19.00 til 21.30. Arrangementet informerer borgerne om KUBI-planen – kommunens handleplan for kulturhuse og biblioteker – og de aktuelle overvejelser om bibliotekets eventuelle flytning. På mødet fremlægges KUBI-planen af Rasmus Elleby, bydelsleder for Kultur og Fritid Brønshøj-Husum. Desuden vil Kirsten Møller, næstformand i Brønshøj-Husum Lokaludvalg, byde deltagerne velkommen.
Programmet indeholder blandt andet en præsentation af den vedtagne plan, en paneldebat med politikere fra Socialistisk Folkeparti, Socialdemokratiet og Det Konservative Folkeparti samt drøftelser i mindre grupper. Deltagerne får mulighed for at stille spørgsmål til paneldeltagerne og debattere emner vedrørende udviklingen af kulturhuse og biblioteker i bydelen.
Tilmelding var den 5. maj 2025.