Politi: Tyder på at gerningsmænd gik efter bil ved skuddrab i Søborg

Den indledende efterforskning af et dødeligt skyderi i Søborg fredag aften tyder på, at gerningsmændene gik målrettet efter den bil, som den 35-årige mand, der afgik ved døden som følge af skyderiet, sad i.

Det siger vicepolitiinspektør Charlotte Skovby fra Københavns Vestegns Politi i en skriftlig udtalelse fra politikredsen på X.

Hun siger også, at politiet fortsat har brug for vidner, og at det er i gang med at gennemgå store mængder overvågningsmateriale fra området.

Det var fredag omkring 17.47, at der blev skudt på Novembervej i Søborg.

En 35-årig mand blev ramt af skud og blev efterfølgende indlagt i kritisk tilstand.

Søndag eftermiddag oplyste Københavns Vestegns Politi, at manden var afgået ved døden.

/ritzau/

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...