Et værksted med plads til alle – fra Fiat til Ferrari

Hos Auto Caree i Lyngby handler det ikke kun om biler, men om mennesker. Her møder man et værksted, hvor både atmosfæren og servicen er personlig, og hvor alle biler – store som små – bliver taget alvorligt

For værkstedschef Christian Daugaard handler det ikke kun om, at det tekniske håndværk er upåklageligt. Det handler også om at have en god relation til kunden. Efter ni år på et VW-værksted i Charlottenlund, hvor han blandt andet som værkstedschef var med til at skabe og fastholde en hyggelig, lokal "Korsbæk-stemning", har han nu fået frie hænder til at skabe sin egen version af det nærværende og personlige værksted.

“Jeg elsker, når folk bare kigger forbi – også selvom det bare er for at få lidt luft i dækkene eller skifte en visker. Vores dør står altid åben, og der er kaffe på kanden. Det skal være et sted, hvor man føler sig velkommen og ikke er bange for at stille spørgsmål,” siger Christian Daugaard.

Fra Ferrari til Fiat Punto

Auto Caree er et værksted for alle biler og alle behov. Uanset om det gælder en dyr Ferrari eller en slidt familiebil, mødes kunderne med samme imødekommenhed og faglige grundighed. Og selvom fronten af virksomheden huser leasing og udstilling af eksklusive biler, skal det ikke skræmme nogen væk.

“Vores leasingafdeling har nogle virkelig flotte biler stående, men det må ikke give nogen følelsen af, at deres bil ikke er ‘fin nok’ til os. Det er ikke den slags værksted, vi vil være. På siden af bygningen ligger selve værkstedet – og her er alle velkomne.”

Den personlige kontakt og nære kundedialog går hånd i hånd med et højt fagligt niveau. Med fire dygtige mekanikere og moderne udstyr kan Auto Caree håndtere alt fra fejldiagnosticering og aircondition-service til hjulskifte, olieskift og komplekse reparationer. Ofte billigere end mærkeværkstederne – og med mindst lige så høj kvalitet.

Fleksibiliteten og viljen til at gå det ekstra skridt for kunderne er en vigtig del af servicen. "Hvis en kunde pludselig står med et akut problem, som da en medarbejder fra en lokal avis havde en defekt vandpumpe og skulle til Jylland, så sørger vi for at finde en løsning samme dag," fortæller Christian Daugaard.

“Vi bruger reservedele af høj kvalitet, men vi er ikke bundet af bestemte mærker eller dyre logistiksystemer. Det betyder, at vi kan holde priserne nede og stadig levere god og solid service,” siger han.

Værkstedsleder Christian Daugaard
Værkstedsleder Christian Daugaard

Erhvervsaftaler giver fleksibilitet

Auto Caree ligger centralt i et erhvervsområde i Lyngby, og det giver mange praktiske fordele – særligt for virksomhedskunder. For disse tilbyder værkstedet skræddersyede aftaler med faste rabatter, hurtig service og mulighed for at planlægge serviceeftersyn, så nedetid minimeres.

“Når virksomheder har flere varevogne eller biler, der skal holdes kørende, er det en fordel at have en fast partner, de kan stole på. Vi gør det nemt og fleksibelt. Og vi tager os tid til den enkelte kunde, uanset hvor stor eller lille flåden er,” forklarer Christian Daugaard.

Et værksted med sjæl

Målet for Auto Caree er klart: Det skal være et sted, hvor kunderne føler sig trygge, og hvor der er plads til at hygge sig.

“På værkstedet, hvor jeg tidligere arbejdede i Charlottenlund, kom nogle kunder ind og fik en kop kaffe i deres morgenkåbe, når de havde været ned at tage en morgendukkert i Øresund. Det er den stemning, vi også gerne vil skabe her,” siger Christian Daugaard.

“Mange går rundt og udsætter småting på bilen, fordi det kan virke uoverskueligt i en travl hverdag. Hos os skal det være nemt at få det ordnet – også de små ting, som man ellers hurtigt får udskudt,” siger han og tilføjer.

“Det handler om at gøre det nemt og rart at have en bil. Det er den værkstedsstemning, vi gerne vil være kendt for.”

Om Auto Caree

Auto Caree
Firskovvej 29, 2800 Kgs. Lyngby

Værkstedsleder: Christian Daugaard
Antal medarbejdere: 4 mekanikere
Ydelser: Serviceeftersyn, fejldiagnosticering, olieskift, aircondition-service, hjulskifte, reparationer m.m.
Erhvervsaftaler: Mulighed for rabatter og skræddersyet service for firmabiler

www.autocaree.dk

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...