Kæmpe billedgalleri og video: 270 unge strømmer til årets galla

3.g-elever på Rungsted Gymnasium ankom i store benzinosende biler og i smukke kjoler og flotte jakkesæt med store smil

De unge 3.g'er var naturligvis i centrum ved årets gallafest på Rungsted Gymnasium.

De unge 3.g'er var naturligvis i centrum ved årets gallafest på Rungsted Gymnasium.

Foto: Morten Timm

Benzindampende fra den lange række af store og smarte biler prikkede i næsen og blandede sig med forårsluften, da den røde løber fredag var rullet ud foran Rungsted Gymnasium.

Anledningen var den traditionsrige og årlige gallafest for skolens 3.g'ere, der netop har afsluttet tre års undervisning og nu skal forberede sig til studentereksamen.

270 elever ankom i smukke kjoler og flotte jakkesæt med store smil og stjerner i øjnene. En rigtig festdag for gymnasiet, hvor forældre, søskende og venner havde taget opstilling langs den røde løber og sørgede for klapsalver af de kommende studenter.

Se masser af billeder

Gallafesten på Rungsted Gymnasium for 3.g'er bød traditionen tro på lancier og naturligvis en treretters menu med tapas ost og skinke til forret, grillet oksefilet og kyllingbryst med timian kartofler, græsk salat, cremet broccolisalat, tzatziki og hummus til hovedret og en brownie med friske bær til dessert.

Menuen stod den lokale madleverandør Ufuk Kaya for og som også har Café Amokka ved Hørsholm Hallen.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...