Opdateret klokken 21.50: Vestegnens Politi melder sent fredag aften, at de arbejder på Novembervej, som ligger tæt på Pilegårdsvej i Søborg. En yngre mand er blevet ramt af skud, som skete ved omkring klokken 18.00, og han er nu indlagt i kritisk tilstand. To personer løb fra stedet, og politiet søger derfor nu vidner, skriver de på det sociale medie X.
Politi og redning er i øjeblikket til stede på Pilegårdsvej i Søborg, hvor der ifølge politiets udsagn er sket en alvorlig hændelse.
Det oplyser Vestegnens Politi på det sociale medie X.
Her skriver politiet samtidig, at de ikke har yderligere for nuværende.
Billeder fra stedet viser dog, at der holder en bil med en smadret rude og åben dør.
Sjællandske Nyheder har flere gange forgæves forsøgt at få en kommentar fra Vestegnens Politi, men det har endnu ikke været muligt.
Vi arbejder stadig på Novembervej, hvor en yngre mand i dag kort før kl. 1800 blev ramt af skud og er indlagt i kritisk tilstand. 2 personer er løbet fra stedet. Vi hører gerne fra vidner med oplysninger i sagen.
Vi følger sagen.
