Schweiz kalder for stregspiller

Konrad Hübner forlader Nordsjælland Håndbold til fordel for en kontrakt med den schweiziske ligaklub Pfadi Winterthur.

Konrad Hübner (tv.) i kamp for Aalborg Håndbold tidligere på sæsonen.

Konrad Hübner (tv.) i kamp for Aalborg Håndbold tidligere på sæsonen.

Foto: Henrik Hansen/Aalborg Håndbold

Han har ikke mange minutter på Nordsjælland Håndbolds Ligahold i denne sæson, og nu snart er det slut.

20-årige Konrad Hübner, der er et produkt af NH Talent og har været med i fem år, har skrevet kontrakt med Phadi Winterthur i den schweiziske liga.

- Det har været en lang proces, hvor der er sket en hel masse. Da jeg kom til NH-Talent, var det et helt nyt projekt – og på det tidspunkt var det den perfekte overbygning på min tid i Helsingør Håndbold. Jeg har udviklet mig enormt meget som spiller og er blevet meget skolet som stregspiller her i NH. Undervejs har jeg haft nogle store højdepunkter, som blandt andet at være med til U19 DM, få debut på ligaholdet og spille en ungdomsslutrunde med landsholdet. Det er oplevelser, jeg vil tage med mig videre, siger Hübner, der som det fremgår er Helsingør-dreng med start med håndbold i Borsholm.

Som U10 skiftede til Helsingør Håndbold, hvor fundamentet for hans videre udvikling blev lagt, inden han røg videre i NH-systemet.

Nu skifter han land, liga, hold og sprog.

- Det bliver noget, jeg skal vænne mig til efter fem gode år i NH. Jeg har altid boet hjemme, spillet tæt på hvor jeg bor, og jeg har heller aldrig været på efterskole, så det bliver en stor forandring i mit liv.

- Men det er en forandring, jeg glæder mig rigtig meget til. Jeg ser frem til at opleve en ny kultur, få nye udfordringer og fortsætte min udvikling – både som håndboldspiller og som menneske, siger Konrad Hübner.

Nordsjælland-træner tager afsked med stregspilleren med disse ord:

- Vi er stolte af at sende en dygtig og dedikeret spiller videre til en professionel karriere i udlandet. Vi ønsker Konrad alt det bedste i Schweiz og glæder os til at følge hans videre udvikling og det kan jo være, at hans vej fører tilbage til NH engang i fremtiden.

Konrad Hübner er ikke den eneste spiller, der stopper i Nordsjælland Håndbold efter denne sæson. Det samme gør sig gældende med Jonas Raundahl, Oliver Klarskov, Assar Kammenhed, Thomas Boilesen og Magnus K. Petersen.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...