I anledningen af 400-året for jødisk tilstedeværelse inviterer Farum Kulturhus til duo-udstilling med Augusta Atla og Pernille Egeskov. De to samtidskunstnere reflekterer over
generationstraumer, minoriteter, antisemitisme, racisme, indvandringens historie, krig og vigtigheden
af demokrati. Immigrantmuseet, Furesø Biblioteker og Dansk Jødisk Museum er værter for udstillingen, der kan opleves fra den 3. maj og frem til den 9. november.
Det markeres blandt andet med en fernisering lørdag den 3. maj klokken 12.30. Derudover vil der være rundvisning i Farum Kulturhus den 4. juni klokken 14.00 - rundvisningen er grats, men kræver tilmelding via jkfestival.dk.
Augusta Atla tager udgangspunkt i sin families traumer fra 2. Verdenskrig i samspil med en netop fremkommet dagbog, som hendes farmors bror skrev om sin tid som modstandsmand i Jylland og København. Augusta Atlas farmors bror var et meget aktivt medlem af modstandsbevægelsen og en del af Undergrundshæren. Det vides ikke, om dagbogen er skrevet under besættelsen som en logbog for hans aktiviteter for egen skyld, som en reel dagbog eller skrevet efter krigen som en erindringsbog i form af en dagbog. Augusta anede ikke, at dagbogen fandtes før efter den 7. oktober 2023.
- Selvfølgelig ved jeg faktuelt meget om 2. Verdenskrig, men fundet af dagbogen var som at finde et
følelsesmæssigt landkort både i mig selv og af Europa. Jeg fandt både min familie og nøglen til alle de
kryptiske spejle, som jeg selv består af. Min familie kæmpede for jødernes liv og for demokratiet i
Europa, med deres eget liv som indsats, siger hun og tilføjer:
- Værkerne til udstillingen åbner på flere måder dagbogen op, både i bogstavelig forstand, at den aldrig har været kendt før af museer eller offentligheden i Danmark, og ydermere åbner jeg mit og Europas traume op igen som afsæt for at opnå mere indsigt – ikke blot i en families historie, eller min – men som en analogi for at mærke Europas sjæl.
Pernille Egeskovs værker til udstillingen undersøger begreberne frygt og assimilering i forhold til det at
være jøde i dagens Danmark.
Pernille Egeskov udstiller installationsværket Blodbånd – med samme titel som selve udstillingen –
som består af otte ordret transskriberede interviews med danske efterkommere af assimilerede jøder.
Spørgsmålene er de samme for alle otte medvirkende, og samtalerne reflekterer over identitet,
overlevelse, generationstraumer og assimilation.
De medvirkende er anonyme, men er betegnet med køn og generationsled efter det assimilerede
familiemedlem. Samtalerne har også dannet fundament for Pernille Egeskovs øvrige værker på
udstillingen.