Thai-massøse gemte sig for politiet i skjult rum

Mistænkt for prostitution fængslet for at opholde sig ulovligt i Danmark

Thai-massøse forsøgte at skjule sig.

Thai-massøse forsøgte at skjule sig.

Foto: Arkivfoto

En af Ringsteds mange thaimassageklinikker fik tirsdag uanmeldt besøg af politiet. Det var politiets udlændingeafdeling, der ville tjekke, om alle ansatte opholdt sig lovligt i Danmark og havde arbejdstilladelse.

Politiet fandt to thailandske kvinder i klinikken. Den ene havde tilsyneladende dårlig samvittighed og havde ikke lyst til at tale med politiet.

Hun forsøgte derfor at gemme sig i et skjult rum bag et gardin. Men tricket virkede ikke, og lovens lange arm fik fat i thai-massøsen.

Det viste sig at være en 30-årig thailandsk kvinde, hvis visum var udløbet.

Politiet mistænkte hende for at arbejde som prostitueret her i landet, og hun blev derfor anholdt. Samtidig blev der etableret kontakt til Center mod Menneskehandel.

Kvinden blev frihedsberøvet efter udlændingelovens bestemmelser, og hendes sag bliver nu undersøgt nærmere.

Hun er sigtet for ulovligt ophold i Danmark og for at arbejde uden arbejdstilladelse.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...