Vi er bedst, når vi løfter i flok. Måske var det ikke lige sådan ordene faldt, men jeg husker tydeligt den vægt, min fodboldtræner tillagde fællesskabet, da jeg selv løb knopperne af mine fodboldstøvler i Rådmandshaven i 80'erne. Fodbold er en holdsport, der går ud på at få kollektivet eller holdet til at fungere. Egne interesser må vige for fællesskabet.

Fodbold er dannelse. Selvfølgelig syntes jeg, det var sjovt at have bolden, men man skulle vide, hvornår den skulle bringes videre til en medspiller. Af hensyn til holdet. Fodbold gav mig glæde, flere venner jeg stadig har, og en sikker fornemmelse for fællesskabets muligheder.

Det går tilbage med holdsport og idrætsdeltagelse

Men det går tilbage med holdsport og med idrætsdeltagelse i klubber og foreninger. I stedet vinder individuelle grene og computerspil frem. Og som sådan er sporten et spejl af et samfund, som i nogen grad har atomiseret fællesskaberne i de seneste år. 

Det ser desværre ud til, at vi i samfundet, som helhed, er ved at glemme den ekstraordinære værdi af fodbold og alle de andre fællesskaber. Stigende ulighed, præstationskultur og individualisering har bidraget til at splitte mere end til at samle. Vi har i kommunen måttet leve med flere lovinitiativer, der har øget afstanden mellem de, der har, og de, der mangler. Og med ulighed, konkurrencesamfund og individfokus følger ensomhed og mistrivsel, ikke mindst blandt de unge.

Det er derfor SF har det som en topprioritet at forbedre rammerne om fællesskaber i Roskilde kommune. Når det gælder deltagelse i idræt, viser en undersøgelse fra 2018 i grove træk samme tendens som i resten af landet til, at færre deltager i holdsport og foreningssport. Men også i et større perspektiv er der behov for at sætte fut under fællesskaberne i Roskilde. De gør mennesker gladere, mere ansvarlige og bedre i stand til at forstå andres behov.

Udgangspunktet i Roskilde er relativt godt

I Roskilde er udgangspunktet trods alle landstendenser relativt godt. Der findes masser af foreninger, klubber, arbejdsfællesskaber og organisationer, hvor frivillige kræfter gør et kæmpearbejde for det gode liv. For blot at nævne et eksempel er Roskilde Ældremotion med sine godt 3.200 medlemmer en af landets største af sin art.

Men meget kan blive bedre.

Vi skal sikre, at adgangen til de eksisterende foreninger, klubber og fællesskaber bliver nemmere for de, der af forskellige årsager har stået uden for dem. Og så skal det være nemmere at etablere nye fællesskaber uden at initiativtagerne støder på bureaukratiske forhindringer. Vi vil arbejde for, at der oprettes mindre puljer, som kan hjælpe nye ideer til fællesskaber på vej. Penge fra puljerne skal kunne søges i korte processor uden at lange sagsbehandlingstider blokerer unødigt for initiativerne.

I samfundet, som helhed, ser vi desværre en klar tendens til, at sammenhæng og fællesskab er i opløsning. I Roskilde skal vi gøre vores bedste til, at flere mennesker mødes og gode fællesskaber opstår. Det er vejen til bedre liv for den enkelte og til et lokalsamfund, der hænger bedre sammen, fordi vi er bedst, når vi løfter i flok.