Stukket ned efter tumult

Et større område var sent fredag afspærret

Et større område var sent fredag afspærret

Foto: David Foli

Et større område blev sent fredag afspærret, efter en ung mand blev stukket med kniv i Jægerspris.

Det oplyser Nordsjællands Politi til Sjællandske Nyheder.

- Der har været noget tumult, og det ender med, at en 22-årig mand bliver stukket i den ene balle med kniv, bekræfter vagtchefen tidligt lørdag.

Ifølge ham er ofret en  22-årig mand med bopæl i Frederikssund Kommune, mens man ikke har anholdt en gerningsmand.

I flere opgør mellem bandemedlemmer, har bagdelen været et yndet mål, når der er blevet brugt kniv af flere årsager.

Stik dér skulle nemlig været smertefulde og ydmygende for ofret, og samtidig er det en udbredt opfattelse i bandemiljøet, at stik her ofte ender med en lavere straf, end hvis man stikker andre steder på kroppen, fordi man sjældent sigtes og tiltales for drabsforsøg, når stikket er plantet i bagdelen.

- Vi ved ikke, om der er en bande-relation, men det er selvfølgelig noget, vi undersøger, lyder det lørdag morgen fra vagtchefen.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...