En pige vågnede med et sæt til, at en fremmed mand befandt sig i hendes børneværelse i et villakvarter i Roskilde sidste år.
Det fortæller pigens far, der fredag tydeligt påvirket af situationen afgiver forklaring i Retten i Roskilde.
I sagen sidder en 23-årig mand på anklagebænken. Han erkender at være trængt ind på to børneværelser og at have kildet mindreårige piger under fødderne, hvilket førte til seksuel nydelse for ham.
Læs også
- Seriekrænker erkender at han tændte på sovende pigers berøring
- 22-årig erkender at have onaneret på børneværelser
- Mor i retten: - Vi er flyttet og vores datter er utryg
- Borgmester er 'fyldt med væmmelse' og kræver en undskyldning fra politiet
- DNA fundet på mand, der er tiltalt for voldtægt
- Mand i børneværelser kan få forvaring
- Går efter forvaring i ny sag mod børne-krænker
Pigen vågnede ifølge farens forklaring med, hvad hun troede, var savl på fødderne.
- Hun siger, at hun vågner ved, at hendes fødder bliver våde. Og så står der en dreng i bar overkrop, forklarer pigens far.
- Hun kiggede mærkeligt på ham, og så løb han.
Politiet fandt tre sædpletter på madrassen. DNA'et matchede mandens.
Han blev i 2023 dømt i en anden straffesag for i alt 37 forhold, efter at han ligeledes var trængt ind i børneværelser i Roskilde og havde berørt sovende pigers fødder.
/ritzau/