Politi om stor gårdbrand: - Luk døre og vinduer

Der kommer en del røg fra slukningsarbejdet i Uvelse.

Røgen kan ses på lang afstand. Billedet her er taget omkring klokken 8 fredag morgen.

Røgen kan ses på lang afstand. Billedet her er taget omkring klokken 8 fredag morgen.

Foto: Henrik Helmer Petersen

I forbindelse med slukningsarbejdet på Lystrupgård ved Uvelse, er der en del røg i området. Nordsjællands Politi anbefaler derfor at lukke døre og vinduer og slukke for ventilationen, hvis du bor i området.

- Luk døre, vinduer og sluk for ventilation, hvis du føler dig generet af røgen. Kontakt egen læge ved decideret utilpashed, skriver politiet på det sociale medie X.

I de første mange timer drev røgen opad og mod Hillerød langs åbne markarealer. Røget driver nu mest i nordøstlig retning mod Hillerød og ud over Hillerødmotorvejen, oplyser politiet.

Anmeldelsen om branden kom omkring 00.24 natten til fredag. Det er endnu uvist, hvor længe slukningsarbejdet kommer til at stå på, men indsatslederen ved Frederiksborg Brand og Redning oplyste fredag morgen til Sjællandske Nyheder, at det forventes at tage det meste af dagen.

Læs også

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...